Vilkår og betingelser

1. Generelt
Lagkagehuset tilbyder et fordelsprogram, som administreres og ejes af Lagkagehuset A/S, cvr. 20213094, Amerikavej 21, 1756 København V.

2. Hvem kan blive fordelskunde
2.1 Privatpersoner, der er fyldt 15 år kan blive medlem af fordelsprogrammet ("fordelskunde"). Det er gratis og uforpligtende at blive fordelskunde – du forpligter dig ikke til køb.

2.2 Du skal have et mobilnummer samt et betalingskort. Vi bruger dit betalingskort til at registrere dine fordele i butikken gennem din anvendelse af betalingskortet.

3. Indmeldelse og medlemskab
3.1 Indmeldelse kan ske i en af Lagkagehusets butikker, eller i Lagkagehusets app, som du kan hente i App Store eller Google Play. Du kan indtaste dine person-, og kontaktoplysninger samt registrere det/de betalingskort, som du ønsker at anvende i Lagkagehuset. Alle gængse betalingskort kan tilknyttes til din profil fx Dankort, VISA/Dankort, VISA kort, MasterCard, VISA electron, American Express m.v.

3.2 Storebox, som er en del af NETS koncernen, står for sikkerheden omkring dit betalingskort og data gemmes i et PCI certificeret miljø, som har samme høje sikkerhed, som når du handler på Internettet. Lagkagehuset ønsker ikke, og kommer ikke til, at opbevare eller være i besiddelse af dine betalingskortoplysninger, det er alene Storebox, som håndterer kortinformationerne.

3.3 Har du ændringer til dine person- eller kontaktoplysninger, eller ønsker du andre betalingskort tilmeldt, skal du straks selv opdatere dette. Ønsker du at skifte det mobilnummer, som du har knyttet til fordelsprogrammet, skal du kontakte support@lagkagehuset.dk.

3.4 Du behøver ikke et password til løsningen, da du første gang du logger ind med dit mobilnummer vil få tilsendt en 4-cifret kode på SMS, som du skal indtaste.

3.5 Du kan til enhver tid framelde dig som fordelskunde ved at sende en mail med mobilnummer til support@lagkagehuset.dk. Ved frameldelse mister du fremadrettet muligheden for at Lagkagehuset registrerer din optjente bonus og for at indløse dine opnåede fordele (dvs. både bonuskaffe og brød) samt mister din købshistorik og muligheden for at bruge dine købte kaffeklip. Når du har frameldt dig som fordelskunde, kan sådanne oplysninger ikke genskabes.

4. Hvordan YDES rabatten
4.1 Når du handler i Lagkagehuset, og bruger det betalingskort som du har tilmeldt, indsamler vi information om hvor mange varme drikke, du køber, samt hvor stort et beløb, du samlet køber ind for med dit tilmeldte betalingskort. I første omgang tilbyder Lagkagehuset at hver 11. kop kaffe er gratis og at du kan få en bonstang eller to brød uden beregning når du har handlet for kr. 1.000.

5. Køb ved brug af Lagkagehusets app
5.1 Når du køber varer gennem Lagkagehusets app reserveres et beløb svarende til din bestilling på dit betalingskort. Når du afhenter dine varer i butikken, trækkes betalingen herfor fra dit betalingskort.

5.2 I løbet af din bestilling af varer gennem Lagkagehusets app skal du vælge, i hvilken af Lagkagehusets butikker, du vil afhente dine varer. Den valgte butik er da stedet, hvor varerne skal leveres af Lagkagehuset.

5.3 Du vælger selv et afhentningstidspunkt, når du bestiller varer via Lagkagehusets app (”Afhentningstidspunktet”). Afhentningstidspunktet kan være samme dag, som du foretager bestillingen. Du kan dog også vælge at bestille dine varer op til 7 dage frem i tiden, hvis du ønsker dette. Dine varer vil som udgangspunkt være klar til afhentning indenfor 5 minutter af Afhentningstidspunkt. Er varerne ikke klar til afhentning, når du ankommer til den butik, hvor du har valgt at afhente dine varer, vil vi klargøre dem umiddelbart efter din ankomst.

5.4 Hvis du ønsker at afbestille bestilte varer, skal dette ske telefonisk til den relevante butik, hvortil varerne er bestilt, således at butikken kan aflyse/slette bestillingen i systemet. Du finder kontaktoplysninger på den relevante butik i app'en.

6. Fortrydelsesret ved køb i Lagkagehusets app
6.1 Du skal være medlem af Lagkagehuset+ for at købe kaffeklip. Du kan først købe kaffeklip, når denne funktionalitet er tilgængelig i app'en.

6.2 Du kan købe 10 kaffeklip pr. gang. (20, 30, 40 og op efter).

6.3 I Lagkagehuset app eller i Lagkagehusets butikker kan du købe 10 kaffeklip, hvor betalingen fratrækkes fra dit registrerede/brugte betalingskort. Købet af kaffeklippene vil være synligt i Lagkagehusets app under ”kaffeklip”, hvor du kan se og følge med i, hvor mange kaffeklip du har tilbage.

6.4 I Lagkagehusets app og i Lagkagehusets butikker kan du betale for en valgfri kaffe ved brug af kaffeklip.

6.5 I Lagkagehusets app skal du vælge om du vil bruge kaffeklip eller bonuskaffe (som er gratis) ved betalings ’kassen’. Lagkagehusets app vil altid beregne, om det kan svare sig for dig at bruge kaffeklippet. Et kaffeklip har en værdi på 33 kr.

7. Fortrydelsesret ved køb i Lagkagehusets app
7.1 Lagkagehuset er ikke omfattet af den lovbestemte fortrydelsesret for fjernsalg, da der er tale om køb af såkaldte ”letfordærvelige varer”. Der er således ikke fortrydelsesret for køb i Lagkagehusets app.

8. Vilkår for gemte betalingskortsoplysninger i Lagkagehusets app
8.1 For at kunne bruge dit betalingskort til bestilling/køb/betaling i app'en skal der gives separat godkendelse herfor. Det gøres ved at klikke ”aktivér til betaling” på betalingskortet under menupunktet ”min profil”.

8.2 Når kortet er aktiveret til betaling, vil det fremgå direkte på betalingskortet i appen med ”kan anvendes til betaling i App”.

8.3 Hvis man gerne vil deaktivere betalingskortet som betalingsmiddel, gøres det ved at slette kortet (herved mistes ikke point eller bonus).

8.4 Du har muligheden for, at lade Lagkagehusets app gemme de krypterede oplysninger, der gør det muligt at hente betalingskortinformationer fra Storeboks/Nets, der er relevant for dit betalingskort, således du nemmere kan foretage bestillinger og køb i app’en. Dine oplysninger vil blive brugt til at betale for dine køb igennem Lagkagehusets app.

8.5 For at beskytte dig, sletter eller anonymiserer vi dine kortoplysninger, hvis du er inaktiv i mere end 24 måneder.

8.6 Hvis du vælger at gemme dine betalingskortsoplysninger, skal du være opmærksom på, at der er risiko for misbrug af betalingskortet, hvis du giver andre adgang til Lagkagehusets app.

8.7 Du kan i Lagkagehusets app se din købshistorik for køb gennemført via appen. Du tilgår din købshistorik ved at klikke på ”Køb online” symbolet nederste i højre hjørne. Herefter finder du din købshistorik under fanebladet ”Kvitteringer”, hvor du også kan se de enkelte faktura for dine køb.

8.8 Du kan altid kontakte os med evt. indsigelser ved at skrive til os, som anført nedenfor i pkt. 13.

9. Opsigelse af medlemskab og opløsning af fordelsprogram
9.1 Lagkagehuset forbeholder sig retten til at opsige et medlemskab med øjeblikkelig virkning, hvis medlemskabet misligholdes af fordelskunden fx ved manglende overholdelse af disse betingelser, eller ved misbrug af medlemskabet.

9.2 Lagkagehuset forbeholder sig retten til at opløse fordelsprogrammet, ved at kontakte fordelskunder via disses angivne kontaktoplysninger, hvorefter fordelene ikke længere er tilgængelige. Du vil dog få refunderet evt. resterende kaffeklip indenfor rimelig tid efter opløsningen af fordelsprogrammet.

9.3 Kunden har ret til at opsige medlemskabet ved at sende en mail til support@lagkagehuset.dk eller i Lagkagehusets app under ”Min profil”. Klik ”Opsig medlemskab og slet alle data” i bunden af appen.

10. Ændring af vilkår
10.1 Lagkagehuset forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser, herunder indholdet af fordelsprogrammet. De til enhver tid gældende vilkår findes i Lagkagehusets app.

10.2 Ændringer vil blive kommunikeret via sms eller via app'en. Du anses for at have accepteret de nye vilkår, hvis du fortsætter med at bruge fordelsprogrammet, efter de nye vilkår er trådt i kraft. Såfremt en ændring vedrører persondataretlige forhold, der kræver samtykke, vil vi indhente aktivt samtykke fra dig i henhold til gældende databeskyttelsesregler.

11. Behandling af personoplysninger
11.1 Dataansvar
Lagkagehuset A/S er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger, som nærmere beskrevet nedenfor.

11.2 Oprettelse af og log-in til brugerprofil
I forbindelse med oprettelse af din brugerprofil behandler vi følgende personoplysninger om dig:

1) "Mobilnummer" med henblik på oprettelse af brugerprofil og efterfølgende log-in

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er i den forbindelse forfølgelsen af vores legitime interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesser består i, at

• kunne identificere dig med henblik på oprettelse af brugerprofil og efterfølgende log-in på brugerprofilen, og
• tildeling af unik bruger-ID baseret på dit telefonnummer.

Derudover kan du selv vælge at tilknytte en række yderligere personoplysninger ved tilmelding. Sådanne yderligere personoplysninger benyttes som nærmere beskrevet i dette pkt. 11.

11.3 Fordelsprogram

I forbindelse med tilmelding til fordelsprogrammet og den efterfølgende administration af fordele i fordelsprogrammet behandler vi følgende personoplysninger om dig til følgende angivne formål (forudsat at du har givet os nedenstående personoplysninger):

1) "Navn" med henblik på at kunne identificere dig i butikken på baggrund af bestilling
2) "Mobilnummer" med henblik på at identificere dig og at kunne komme i kontakt med dig
3) "E-mailadresse" med henblik på at kunne komme i kontakt med dig, herunder bl.a. med henblik på at notificere om ændringer i fordelsprogrammet og vilkår (forudsat at kunden har tilknyttet en e-mailadresse til sin brugerprofil)
4) "Information omkring gyldigt studie-ID" med henblik på administration af eventuelle studierabatter.
5) "Fødselsdato" med henblik på verifikation i tilfælde af serviceopkald fra kunden
6) "Tildelte værdikuponer" med henblik på administration af fordele og rabatter i fordelsprogrammet
7) "Betalingskortoplysninger" med henblik på identifikation af køb, således at vi kan vise købshistorik og administrere fordele i fordelsprogrammet
8) "Notifikation/meddelelse" fra en butik du har handlet i indeholdende bl.a. tilbud på varer
9) "Købshistorik", herunder bl.a. oplysninger om beløbsstørrelser, antal og type af købte varer samt det aggregerede handlede beløb (før bonus frigives). Der vises også kvitteringer for køb (i butik og app). Dette sker med henblik på administration af fordele i fordelsprogrammet, herunder muligheden for at du kan optjene gratis kaffe mv. ("Bonuskaffe") eller brød mv. ("Bonuskøb") baseret på dine tidligere køb.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er enten (1) databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, eftersom vores behandlinger er nødvendige for gennemførelsen og opfyldelsen af den aftale, som du indgår med os, eller af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelsen af vores aftale, eller (2) forfølgelsen af vores legitime interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesser består i, at

• identificere dig som kunde,
• komme i kontakt med dig som kunde, og
• administrere fordelsprogrammet, herunder identifikation af køb således at vi kan udarbejde købshistorik og give dig de fordele, rabatter og værdikuponer, som du har ret til som medlem af fordelsprogrammet.

11.4 Målrettet markedsføring

Ved din tilmelding til Lagkagehusets fordelsprogram kan du samtykke til, at vi må behandle nedenstående personoplysninger om dig henblik på at analysere, hvilke produkter og services du kunne have interesse i, så vi kan fremsende relevante og målrettede tilbud, rabatter og nyhedsbreve til dig på baggrund af en sådan analyse.

Forudsat at du har givet os nedenstående personoplysninger, behandler vi følgende personoplysninger om dig i forbindelse med ovenstående behandlingsaktivitet:

1) "Navn"
2) "Fødselsdato"
3) "Mobilnummer"
4) "E-mailadresse"
5) "Notifikation/meddelelse" fra en butik du har handlet i
6) "Købshistorik"

Retsgrundlaget for ovenstående behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, hvis du samtykker til denne behandling i markedsføringsmæssig sammenhæng.

Du kan til enhver tid tilbagetrække dit samtykke ved at sende dit mobilnummer til support@lagkagehuset.dk som nærmere specificeret i pkt. 3.5.

11.5 Online køb

I forbindelse med bestilling og køb af produkter (kaffe, brød mv.) via applikationen og brug af kaffeklippekortet, jf. pkt. 6, indsamler og behandler vi nedenstående personoplysninger om dig til følgende angivne formål:

1) "Navn" med henblik identifikation og gennemførelse af køb
2) "Mobilnummer" med henblik på at kunne kontakte dig omkring afhentning af køb og levering af servicemeddelelser
3) "E-mailadresse" med henblik på at kunne kontakte dig omkring afhentning af køb
4) "Information omkring gyldigt studie-ID" til brug for udregning af evt. studierabat.
5) "Geografiske data" med henblik på bestilling, køb og afhentning af varer i nærmeste butik
6) "Betalingskortoplysninger" med henblik på gennemførelsen af købet
7) "Købshistorik" med henblik på brug af kaffeklippekort og udløsning af evt. bonusser og rabatter.

Retsgrundlaget for disse behandlinger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, eftersom vores behandlinger er nødvendige for gennemførelsen og opfyldelsen af den aftale, som du indgår med os, eller af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelsen af vores aftale.

11.6 Produktoptimering

Vi benytter nedenstående personoplysninger som led i (1) optimeringen af vores varesortiment, (2) til udviklingen af nye varer og produkter, samt (3) til forbedring af applikationen for at optimere brugeroplevelsen (fx udbedring af fejl og tilpasning af software design).

I forbindelse med ovenstående behandler vi følgende personoplysninger om dig (forudsat at du har givet os nedenstående personoplysninger):

1) "Notifikation/meddelelse" fra en butik du har handlet i indeholdende bl.a. tilbud på varer
2) "Købshistorik", herunder bl.a. oplysninger om beløbsstørrelser, antal og type af købte varer, det aggregerede handlede beløb (før bonus frigives) og anvendte bonusser og rabatter (gratis kaffe eller brød). Der vises også kvitteringer for køb (i butik og app).

Retsgrundlaget for denne behandling er forfølgelsen af vores legitime interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesser der forfølges ved behandlingen er, at vi kan få forståelse og indblik i de potentielle optimerings- og udviklingsmuligheder for vores varesortiment samt eventuelle forbedringstiltag for vores applikation med henblik på at forbedre din brugeroplevelse.

11.7 Statistik
Vi omdanner også nedenstående personoplysninger til statistik, hvorefter de aggregerede data (den statistiske information) benyttes til forbedring af applikationen for at optimere brugeroplevelsen (fx udbedring af fejl og tilpasning af software design). Derudover benytter vi de statistiske data henblik på udvikling og forbedring af butikker, varesortiment, tilbud og øvrige forretningsmæssige tiltag, som vi stiller til rådighed for vores kunder.

Forudsat at du har givet os nedenstående personoplysninger, behandler vi følgende personoplysninger om dig i forbindelse med ovenstående behandlingsaktivitet:

1) "Fødselsdato"
2) "Information omkring gyldigt studie-ID"
3) "Tildelte værdikuponer"
4) "Geografiske data"
5) "Købshistorik", herunder bl.a. oplysninger om beløbsstørrelser, antal og type af købte varer, det aggregerede handlede beløb (før bonus frigives) og anvendte bonusser og rabatter (gratis kaffe eller brød)

Retsgrundlaget for omdannelsen til statistik er baseret på forfølgelsen af vores legitime interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesser der forfølges ved behandlingen er:

• Forbedring af applikationen for at optimere brugeroplevelsen
• Udvikling og forbedring af butikker, varesortiment, tilbud og øvrige forretningsmæssige tiltag

11.8 Sletning af personoplysninger

Vi sletter eller anonymiserer alle dine personoplysninger senest 24 måneder efter din sidste aktivitet i fordelsprogrammet, jf. også pkt. 8.5. Hvis du opsiger dit medlemskab af fordelsprogrammet (og lukker din konto) eller tilbagetrækker dit samtykke til behandling af dine personoplysninger, sletter eller anonymiserer vi dine personoplysningerne hurtigst muligt og senest 1 måneder efter opsigelsen af medlemskabets ikrafttræden henholdsvis datoen for tilbagetrækning af samtykket.

Personoplysninger der relaterer sig til køb af produkter og services vil dog blive opbevaret i overensstemmelse med de bogføringsmæssige krav hertil (hvilket er 5 år fra udgangen af det regnskabsår oplysningerne vedrører), hvorefter personoplysningerne vil blive slettet eller anonymiseret.

11.9 Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelseslovgivningen nogle rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os, jf. pkt. 13.

• Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
• Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
• Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
• Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
• Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.
• Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Du kan også altid trække dit samtykke tilbage, hvis vores behandling af dine personoplysninger basere sig på dette (se pkt. 3.5) (dog uden at dette påvirker lovligheden af vores behandling forud for tilbagetrækningen).

Vi vil behandle alle anmodninger hurtigst muligt og i henhold til gældende ret.

11.10 Kategorier af modtagere

Følgende kategorier af modtagere vil i forbindelse med behandlingen modtage dine personoplysninger:

• Databehandlere, såsom vores it-leverandører, der leverer tekniske ydelser til Lagkagehuset, således at applikationen kan fungere
• Koncernforbundne selskaber

11.11 Sikkerhed

Vi gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32 for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til risiciene ved de behandlingsaktiviteterne, såsom hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring eller uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet, og som navnlig kan føre til fysisk, materiel eller immateriel skade, under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for kundens rettigheder og frihedsrettigheder.

12. Købelovens regler
12.1 Købelovens regler finder anvendelse, hvis du som forbruger køber varer igennem Lagkagehusets app. Ingen af bestemmelserne i disse vilkår påvirker dine lovbestemte rettigheder efter købeloven.

13. Kontakt og klagemuligheder
13.1 Hvis du har spørgsmål til at være fordelskunde eller klager, kan du kontakte Lagkagehuset direkte på support@lagkagehuset.dk.

13.2 Du kan frit indbringe en tvist, som opstår i forbindelse med dit Køb eller Aftalen, for Forbrugerklagenævnet (http://www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Oversigt-over-klageinstanser/Forbrugerklagesystemet).

13.3 Du kan også frit indbringe en tvist, som opstår i forbindelse med dit Køb eller Aftalen, for ODReurope, som yder onlinemægling i forbindelse med forbrugertvister (http://www.odreurope.com/services/e-mediation/online-mediation).