SMAG PÅ SOMMEREN

Sommeren har endelig ramt Danmark, og vi byder den velkommen med åbne arme hos Lagkagehuset. Vores hylder er fyldt med søde sommerkager til picnictæppet, friskbagt bagværk til de lune grillaftener og iskolde drikkevarer, lige til at nyde ved strandkanten. Så på med solbrillerne og afsted på opdagelse i vores sommersortiment, der indkapsler alt det, vi elsker ved sommeren.

Bestil sommerfavoritterne og hent dem pakket og klar i dit lokale Lagkagehus eller få dem leveret direkte til døren.

Citrontærte
Citronmåne

CITRONMÅNE

Citronmånen er en saftig og smagfuld kageklassiker, der byder på en perfekt balance mellem sødme og syrlighed. Den er lavet på en sød mazarinbund med frisk citronsaft, toppet med en syrlig citronglasur og pyntet med tørrede kornblomster.

LEMONADER

På varme sommerdage er der få ting, der kan måle sig med en iskold lemonade. Det er den perfekte følgesvend til en dag på stranden, en slentretur i parken eller blot et pitstop på en bænk i solen. Hvis vejret ikke viser sig fra sin bedste side, så tag et sip, luk øjnene og lad lemonaderne føre tankerne direkte til solbeskinnede strande.

Vi introducerer i år to forfriskende lemonadenyheder: En Citronlemonade med syrlige noter af citron, lime og ingefær, og en Hibiscuslemonade med blomstrede undertoner af hibiscus og syrlig lime.

Lemonader
Hvidløgsbrød

HVIDLØGSBRØD

Lune, lyse sommeraftener med en god middag og godt selskab kalder på noget særligt på bordet. Hvidløgsbrødet er et saftigt madbrød flettet med provoloneost, hvidløg, forårsløg og persille, der passer til mange anledninger. Nyd det for eksempel som tilbehør til sommerens lette retter, eller lad det stå alene, ledsaget af et par kolde glas hvidvin.

CITRONTÆRTE

Citrontærten er en frisk, fransk klassiker, som du ikke kan gå galt i byen med. Vi bager vores på en sprød mazarinbund med en syrlig citron- og yuzucreme og topper den med sød, brændt italiensk marengs. Perfekt til eftermiddagshyggen eller som den søde afrunding på et godt måltid. Citrontærten er den delevenlige version af vores citronkage til én person, så uanset om du foretrækker kagen for dig selv eller vil dele med andre, så har vi kagen.

Citrontærte
Iced Drinks

ICED SUMMER

Iced Drinks er absolutte must-haves for sommeren! Uanset om du tager din sommerdrik med ud i det skønne sommerland eller nyder den i en af vores hyggelige caféer, så har vi det kølige fix til dig.

Vi tilbyder fem forskellige varianter, så der er noget for enhver smag: Iced Latte, Iced Toffee Mocha, Iced Matcha, Iced Chai og Iced Americano.

Vælg mellem økologisk mælk fra Naturmælk eller Plantedrik fra DRYK for den perfekte base til din sommerdrik. Og hvis du er til lidt ekstra smag, så har vi et udvalg af sirupper med enten karamel, vanilje eller hasselnød, så du kan tilpasse din drik præcis efter dine ønsker. Du kan også altid vælge koffeinfri espresso til dine Iced kaffedrikke. Alle de ovennævnte tilvalg er helt uden merpris.

JORDBÆRTÆRTE

Er der noget, der emmer mere af sommer end en jordbærtærte? Vi tror det ikke! Jordbærtærten er en rigtig sommerdarling, som vi ikke kan få nok af på denne årstid. Pak den med i picnickurven til en dag i det grønne, lad den være det søde midtpunkt på sommerfestens dessertbord, eller nyd den i godt selskab foran fjernsynet til en sommeraften med sport.

Jordbærtærte
Ruby Blondie

RUBY BLONDIE

Prøv vores Ruby Blondie. Denne søde sag blev oprindeligt introduceret til Valentinsdag, men var så populær at den gør sit comeback denne sommer. Ruby Blondie er lavet med hvid chokolade, let syrlige hindbær og sød, lyserød Ruby chokolade. Vi pynter med striber af Rubychokolade og frysetørret hindbær.

BEDSTEMORS KYS

Bedstemors Kys er vores variation over kageklassikeren Bedstefars Skæg.

Vi bager den på en blød og sød sandkagedej fyldt med friske og letsyrlige skovbær. Herefter topper vi kagen med en luftig, sød italiensk marengs og afrunder med et generøst drys af frysetørrede solbær og hindbær. Så kan sommerens hyggelige stunder altså bare komme an!

Bedstemors Kys
Pitabrød fra Lagkagehuset

SOMMERENS GRILLAFTENER

Der er noget helt særligt over den tid på året, hvor vejret indbyder til at tilberede sin mad i haven eller på altanen. Vi vil gerne være en del af dine smagsoplevelser under åben himmel.

Skab dine egne lækre pizzaer med vores letbagte pizzabunde, der blot mangler toppings og en hurtig tur på grillen. Fyld vores luftige pitabrød med dit favoritfyld og server vores saftige Sommerbrød og sprøde Flutes som tilbehør til maden. Og når det er tid til dessert, kan du forkæle dig selv og dine gæster med vores sommerlige Jordbærtærte eller Citrontærte.

Så frem med grillen, inviter venner og familie, og nyd sommerens stunder med godt selskab, gode snakke og naturligvis god mad.