Hvorfor hedder vi Lagkagehuset?

I 1991 åbnede Ole Kristoffersen og Jane Borup det første bageri i stueetagen på Torvegade ved Christianshavns Torv. Hvis du stiller dig på Christianshavns Torv og kigger op og ned ad bygningen, så ser du hvorfor vi hedder Lagkagehuset. Navnet faldt Ole og Jane helt naturligt, for den smukke karrébebyggelse fra 1930 ligner en gigantisk lagkage med de skiftevis flødeskums- og cremefarvede lag.

Arkitekt: Edvard Thomsen
Opført: 1929-1931

første bageri i stueetagen på Torvegade
30 år med bedre bagværk

30 år med bedre bagværk

Mens Jane og Ole åbnede Lagkagehuset ved Christianshavns Kanal, bød Lone og Steen velkommen i Skallebæk's Bageri på Teaterstien i Haderslev. Begge bagerpar havde samme mission om at revolutionere brødoplevelsen i Danmark. I 2008 slog de sig sammen og startede den familie af Lagkagehuse som vi kender i dag.

Efter 30 år er vi stadig dedikeret til at tage rustikke opskrifter og give dem finesse. Med de bedste råvarer og nogle af landets dygtigste bagere og konditorer stræber vi efter at skabe en smuk balance mellem kvalitet og enkelhed. Det er grunden til at vi åbner vores bagerier i flere nærområder, for vi drømmer om at endnu flere mennesker kan stå op til bedre bagværk.

Fotograf: Marie Louise Munkegaard

Ud over Danmarks grænser

Lagkagehuset åbnede i 2016 for første gang udenfor Danmark i London under navnet ”Ole & Steen”. Især vores kanelstang, som på engelsk hedder en ’Cinnamon Social’ er et stort hit blandt briterne. Ved udgangen af 2021 har vi 16 butikker i London. Læs mere om Ole & Steen i London her.

I 2017 blev Lagkagehuset solgt til kapitalfonden Nordic Capital, hvilket blev et hjertevarmt og rørende farvel og tusind, tusind tak for alt til grundlæggerne Ole og Steen. Men deres ånd og den kompromisløse indstilling til kvalitet, gode råvarer og fremragende service efterlever vi alle stadigvæk hver eneste dag.

I starten af 2019 åbnede vi vores første butik i New York ved Union Square på Manhattan. Åbningen markerede også Lagkagehuset butik nr. 100 på tværs af landegrænser og blev fulgt op af yderligere to åbninger på Manhattan i løbet af 2019. Læs mere om Ole & Steen i New York her.

En arbejdsplads for alle

En arbejdsplads for alle

Den vigtigste ressource i Lagkagehuset er mennesker. Vi er 3.000 kolleger i Danmark, England og USA, der aldersmæssigt spænder over syv årtier, har rødder på seks kontinenter og er en spraglet flok af gode mennesker, der alle bringer unikke kvaliteter til Lagkagehuset.

Vi anser det som en styrke, at vores medarbejdere afspejler samfundets mangfoldighed – sætter en ære i, at alle har lige muligheder uanset oprindelse, religion, etnisk tilhørsforhold, seksuel orientering, politisk overbevisning, alder og køn. For os er det naturligt at engagere os i lokalområdet og tage et ansvar på arbejdsmarkedet.

Mød vores kollegaer

Ledelsen

DIREKTION:

Joachim Knudsen, Group CEO

Kennet Wienecke, Group CFO

Morten Vedel, Group CMO

Pia Fabricius, Group CPO

Lars Nørgaard, Head Of Group Production

BESTYRELSE:

David Campbell Bestyrelsesformand,

Robert Furuhjelm, Partner Nordic Capital

Tiemo Grimm, Principal Nordic Capital

Jeremy Sanders, Partner L Catterton

Karen Kochevar, Non-Executive Director senest ved Union Square Hospitality

Graham Turner, Non-Executive Chairman ved ETM Group Barburrito

Ledelsen