Lagkagehuset tilbagekalder rugbrød og rugboller solgt på Sjælland den 1. december

København den 1. december 2018

Lagkagehuset tilbagekalder rugbrød og rugboller solgt på Sjælland den 1. december.

Lagkagehuset har her til morgen konstateret, at en lille kniv, som bagerne bruger til at ridse brød med, er fundet i en surdejsbeholder. Selve værktøjet er lokaliseret, men der er knækket et mindre stykke af, som kan være fordelt i flere rugbrød.

Langt det meste af nattens produktion af det pågældende brød er her til morgen trukket tilbage, men der er solgt 69 rugbrød i morgentimerne, og de skal for en sikkerheds skyld trækkes tilbage.

”Der er foreløbig ikke konstateret forekomst af metal i noget brød, men vi vil gerne være på den sikre side. Det er under al kritik, at sådan en fejl kan forekomme. Der er tale om en menneskelig fejl, men den giver øjeblikkeligt anledning til en gennemgang af vores egne procedurer”, understreger Lagkagehusets kvalitetschef Louise Hechmann.
Har man købt et ikke-økologisk rugbrød eller rugbolle i en af nedenstående butikker, skal man enten øjeblikkeligt kassere det – eller levere det tilbage til butikken.

69 ikke-økologiske rugbrød er solgt i Lagkagehuset på Sjælland inden tilbagekaldelsen:
Amagerbrogade 6 rugbrød
Amager Strand 2 rugbrød
Torvegade, Christianshavn 10 rugbrød
Kastrup lufthavn 9 rugbrød
Falkonér Allé 3 rugbrød
Værnedamsvej 5 rugbrød
Hellerup 10 rugbrød
Hovedbanegården 6 rugbrød
Hørsholm, 7 rugbrød
Nærum 2 rugbrød
Sortedam, Nørrebro 3 rugbrød
Nørrebro Runddel 2 rugbrød
Jernbane Allé, Vanløse 2 rugbrød
Nordre Frihavnsgade 2 rugbrød

De ikke-økologiske rugbrød er også solgt via nemlig.com i dag. Nemlig.com kontakter købere af rugbrødet direkte.

Optælling af solgte rugboller foregår p.t.

Kontakt hos Lagkagehuset
Peter Warberg, PR & Kommunikation
Email: pwa@lagkagehuset.dk Mobil: +45 25 10 27 02

Lagkagehuset Amerikavej 21
1756 Copenhagen V Denmark www.lagkagehuset.dk
CVR-nr.: 20213094