Friskbagt vegetarisk og vegansk bagværk

Plantebaseret bagværk

Om du er vegetar, veganer eller bare gerne vil spise mere plantebaseret, skal du ikke snydes for lækkert bagværk. Vi har udvidet vores plantebaserede sortiment med både vegetarisk kage og wienerbrød, så uanset hvad du lyster, er vores kagemontre fyldt med friskbagt vegetarisk og vegansk bagværk.

Nedenstående produkter er markeret med enten (VG) for vegansk eller (V) for vegetarisk. Samme mærkning findes på prisskilte og digitale menukort i butikken

Besøg dit lokale Lagkagehus og udforsk vores plantebaserede sortiment, eller hent vores app så har du hele vores vegetariske og veganske udvalg lige ved hånden.

App Store Google Play

Vegansk wienerbrød med hindbær

Nyhed: Hindbærsnegl (VG)

Hindbærsneglen er en vegansk wienerbrødssnegl med mandelremonce, let syrlige hindbær og sprøde mandelflager. Sneglen er vores første bud på vegansk wienerbrød og smager helt fantastisk uanset om man spiser plantebaseret eller ej.

Nyhed: Overnight Oats (VG)

Vores nye overnight oats er et let, friskt, vegansk og sundere morgen- eller mellemmåltid. Den består af havregryn og chiafrø iblødsat i havredrik og sødet med agavesirup. Grøden er toppet med skovbærkompot, sprød müsli og friske brombær.

Lagkagehuset overnight oats med brombær og müsli
Vegansk passionsnitte lagkagehuset

Passionsnitte (VG)

Passionsnitten er en skøn sommerlig vegansk kage lavet med en sprød chokoladebund bagt med puffede ris og kokos. Den har en frisk mousse af havrefløde, passionspuré og citron, og på toppen er der passionsgelé og hakkede pistacienødder.

Rugbolle med avocado (VG)

Vores veganske rugbolle er fyldt med en cremet og krydret falafelspread og toppet med frisk avcoado og koriander. Rugbollen med avocado er den perfekte veganske frokost på farten eller som snack, når du gerne vil nyde en plantebaseret snack, der ligger godt i maven.

Vegansk rugbolle med avocado og falaffelspread
Vegetarisk snacksnegl

Snacksnegl (V)

Udenpå ligner den en klassisk wienerbrødssnegl, men vi har fyldt den snacksnegl med en masse gode ingredienser fra det salte køkken. En bechamelsovs med spinat og provoloneost gør snacksneglen cremet og giver den masser af smag. På toppen drysser vi med hørfrø.⁠ Snacksneglen er yderst velegnet som et vegetarisk mellemmåltid, der kan stille den lille sult.

DRYK: PLANTEBASERET DRIK TIL DIN KAFFE

Det er altid muligt, at vælge plantedrik med havre til din kaffe - selvfølgelig uden merpris. Vi har valgt at bruge plantedrik fra DRYK, bl.a. fordi smagen komplementerer Lagkagehusets kaffeblend særdeles godt. DRYK fremstiller plantedrikke af højeste kvalitet ved brug af en særlig skånsom proces, der sikrer en god konsistens med en behagelig sødme og ingredienser som kræver mindre CO2 udledning end f.eks. mandel- og soyadrik.

DRYKs ærtedrik er 100% glutenfri og havredrikken svarer til en mærkning med "Meget lavt glutenindhold".

Vi bruger 100% plantebaseret mælk i vores veganske kaffer