Kaffe og varme drikke

Speciality Coffee

Når du drikker kaffe fra Lagkagehuset, drikker du Specialty Coffee. Begrebet Specialty Coffee betyder kaffe af særlig høj kvalitet og indebærer et indgående kendskab til, hvilken farm bønnen kommer fra, og hvordan den er blevet behandlet i alle led i kaffens rejse.

Helt formelt betyder Specialty Coffee, at en Quality-grader bedømmer kvaliteten af de grønne bønner med en score på mindst 80 ud af 100 points - en skala fastsat af den internationale Specialty Coffee organisation SCAA.

Direct Trade

Vores kaffe er etisk handlet uden mellemled mellem kaffefarmen og risteriet, hvilket bl.a. indebærer, at kaffefarmen er betalt minimum 30% over Fairtrade prisen.

Ristning

Specialty Coffee er dyrkelsen af bønnens smag - bønner fra Brasilien smager forskellige fra bønner fra Colombia. Disse smagsnuancer kommer kun til udtryk, hvis kaffen ikke ristes for hårdt og mørkt. Jo mørkere en kaffe ristes, desto mere ensartet smager alle verdens forskellige sorter nemlig, hvilket vi synes er rigtig ærgerligt. Vi rister hermed vores kaffe ved lavere temperaturer og er i den lyse ende af en medium-ristning.

Filterkaffe fra Colombia

Vores colombianske filterkaffe er fyldig og har en afbalanceret sødme med noter af karamel og citrus. Kaffen er brygget på arabicabønner fra farmen El Porvenir, der breder sig over områderne La Castilla og Pitalito i regionen Huila.

Espresso fra Colombia og Brasilien

Vores espressoblend består af 30% bønner fra El Porvenir i Colombia og 70% bønner fra farmen Santa Luzia, der ligger i området Sul de Minas, Minas Gerais i Brasilien. Vi kombinerer således fylden fra den brasilianske bønne med kompleksiteten fra den colombianske bønne, der giver en fyldig og rund espresso med god balance mellem sødme og citrus og med noter af chokolade og karamel.

Vi laver vores kaffe med økologisk mælk fra Naturmælk, og du kan vælge mellem sødmælk, baristamælk 1,5% eller basistamælk 0,7%. Du kan naturligvis også vælge økologiske havre- eller soyamælk.

Husk, vi samler dine kaffestempler..

Når du er en del af Lagkagehuset+, og køber kaffe hos os, så samler vi dit køb og kaffestempler for dig – helt automatisk. Læs mere lige her.

Studierabat på vores varme drikke

Som studerende får du 30% på alle vores varme drikke. Du skal blot kunne fremvise et gyldigt studiekort.

Kaffemestre og baristamesterskab

Alle vores butikker har uddannede kaffemestre, som er ansvarlige for, at hver eneste kaffe vi serverer, er brygget korrekt og vores kaffemestre er derfor også med til at uddanne deres kollegaer. Du kan kende dem på det særlige baristaforklæde.

Hvert år afholder vi et baristamesterskab, hvor vores entusiastiske baristaer dyster i disciplinerne Cupping, Latte Art og Signaturdrik. Hovedpræmien er en kafferejse, og tidligere har vinderen besøgt kaffefarmen i Colombia og dette års vindere skal en tur til New York, hvor Specialty Coffee kulturen i høj grad vinder frem.

Modern Standard Coffee

Lagkagehusets kaffe ristes og kvalitetssikres af vores samarbejdspartner Modern Standard Coffee. Modern Standard Coffee er et startup kafferisteri i udkanten af London, der drives af entreprenør Lynsey Harley. Lynsey er uddannet og licenseret Q-grader, hvilket betyder, at hun er professionel kaffesmager, som man kender det fra vinverdenens Sommerliers.
I foråret 2019 åbner Lagkagehuset og Modern Standard Coffee et risteri i Danmark. Med eget risteri kan vi fortsat sikre stabile leverancer af absolut friskristet kaffe til alle vores butikker. Den tid, der går fra bønnerne ristes til de bliver brygget til kaffe, har stor betydning for både smag og kvalitet.