Brød og rugbrød

Brød

Vi bager brød med karakter, smag og sprødhed. Det gode håndværk og de rigtige ingredienser er de bærende elementer for vores brød, og det er vi stolte af.

 

Det tager tid at lave godt brød, og der er ingen genveje, hvis man vil opnå et kompromisløst produkt. Og det vil vi!

 

Alle brød er slået op i hånden, og bagningen foregår i stenovne. Sådan sikrer vi den sprøde skorpe, og den saftige krumme, som vi mener et godt brød skal have.

Rugbrød

Alle vores rugbrød er bagt med surdej og det giver den gode syrlige smag, som vi synes at rugbrød skal have. Vores rugbrød varierer dog meget i struktur og smag, alt efter om du går efter de meget kærnefyldte brød, eller de lidt mildere varianter.

 

Fælles for dem er, at de har en god holdbarhed og kan ligge i dagevis uden at blive tørre og kedelige.

Specialbrød

Hævetid og fordej er ikke begreber vi tager let på, og det kan smages i vores forskellige specialbrød.

 

Både de grove af slagsen med masser af rugmel og kerner som fx vores freiburgerbrød, og de lyse uden så mange dikkedarer som det klassiske ciabattabrød, er bagt med fokus på processen og håndværket.

 

Sådan opnår vi et ensartet og lækkert resultat. Hver gang.

Boller og flutes

Rundstykker, grovboller og bløde teboller. Uanset hvad du bedst kan lide, har vi et bredt udvalg.

 

En stor del af brødets gode smag sidder i skorpen, og derfor får du også ekstra meget smag på bordet, når du vælger boller eller flutes, hvor hver bid i sagens natur indeholder både skorpe og krumme.